[TIL JANE: Læs igennem og ret. Alt hvad jeg ikke vidste, har jeg markeret med firkantede parenteser — de skal enten udfyldes eller slettes, inden indlægget udgives.]
Klipperne på Nordbornholm har en farve, man ikke tror på, før man står ved siden af dem. Ikke rød, ikke brun — orange, i pletter, som om nogen har lagt rust på gråt.
Jeg malede i Sandvig under et højskoleophold. [Jane: hvilken højskole, og hvornår? Det er den slags, folk googler.]
På lokation, vådt i vådt
Havnen er lille og lys. Sejlbådene ligger ude på det åbne vand, og forgrunden er klipper hele vejen.
Jeg malede vådt i vådt — farven lægges i papir, der stadig er fugtigt, så den løber ud i sig selv i stedet for at stoppe ved en kant. Det er en teknik, der ikke kan styres helt, og det er hele pointen. Man lægger tonen og lader den finde sin egen form, mens man ser på.
Det går stærkt. Papiret tørrer, mens man arbejder, og der er et vindue på få minutter, hvor det virker. [Jane: hvor lang tid tog den, cirka? Og var det blæsende — var papiret svært at holde på?]
Det samme motiv, en gang til
Jeg malede stedet igen. Ikke fordi det første ikke fungerede, men fordi den orange farve ikke var kommet helt frem, og fordi stenene stod for stille.
Anden gang gik jeg tættere på. Mindre hav, mere klippe, og farven skruet op til dét, øjet faktisk så — ikke dét, kameraet gengav. Det blev til Solbrændt klippe.
At male det samme sted to gange er ikke gentagelse. Det er den eneste måde at finde ud af, hvad man egentlig var ude efter første gang.
Værkerne fra Sandvig
- Sejlbåde ved Sandvig Havn — original, 38,6 × 28,1 cm
- Solbrændt klippe — original, A3
Begge findes også som signeret plakat i A4, A3 og A2.